Nyhedsbrev Juni 2021

Flere spændende solprojekter i Grækenland og et nyt ansigt i den tyske afdeling hos EstatePartner A/S

Flere spændende solprojekter i Grækenland og et nyt ansigt i den tyske afdeling hos EstatePartner A/S

Ny organisationsstruktur i den tyske afdeling hos EstatePartner A/S.

Kerstin Baumann har besluttet at afprøve nye udfordringer og er stoppet hos EstatePartner A/S. Daniel Pecnik-Nielsen har overtaget ledelsen for den tyske afdeling og vil fortsætte med Kerstins arbejde.
Ud over dette har EstatePartner ansat Ane Refsgaard Thomsen per 1. maj 2021, som vi gerne vil byde velkommen på vores kontor i København. Ane er dansk, men har boet flere år i Berlin og Sydtyskland og taler flydende tysk.

Hun har de sidste 7 år arbejdet som Key Account Manager i hotelbranchen, og kommer med en masse kompetencer, som hun kan tage videre i hendes nye rolle hos EstatePartner. Ane kommer til at varetag den daglige dialog med investorerne.
Det tyske team består nu af Daniel Pecnik-Nielsen (Director European Markets), Simone Steinbauer (Project Controller) og Ane Refsgaard Thomsen (Asset Manager/Investor Relations).

Derudover sørger vores to teknikere, Peter Bauer og Jörg Wiesinger samt deres serviceteam, for den tekniske vedligeholdelse af vores anlæg i Tyskland.

Vi glæder os til samarbejdet med alle vores investorer og ser frem til et godt og solrigt år.

 

Det går fremad med vores græske projekter.

Efter flere års planlægning og søgen efter nye solprojekter, hvor afkast og risikoprofil lever op til EstatePartners standarder, har vi fundet en interessant business case. Disse anlæg tager os tilbage til de gode gamle dage, hvor man fik en fast statsgaranteret afregningstarif i 20 år. Vi kan med vores produkt tilbyde et afkast på 10,23% hvilket er meget højt for en solinvestering.

Afregningstariffen ligger på 6,574 cent, hvilket er under spotprisen på det frie marked, derfor er der ikke tale om subsidier, dette giver dig en markant mindre risiko.

I løbet af de næste par måneder vil de første 20 græske solanlæg blive tilsluttet, vi er i dialog med flere developere i Grækenland og vi gør alt, hvad vi kan for at få fat i flere anlæg før denne unikke mulighed forsvinder. Tøv ikke med at kontakte Simon Heimann Olsen på +45 50 51 40 09, hvis du vil nå at være med på vores græske eventyr eller blot ønsker at få uddybet projektet.

Der er tale om Private Placement hvor vi selv bygger anlæggene.

Tilbage til oversigt